”Verden er tussegammel. 4,5 millard år. Men mennesker er unge. I hvert fald i gennemsnit. 28,4 år – og vi bliver endda endnu yngre. I 2015 er 47% af befolkningen under 25 år.  Og det er nice, som man siger! – hvis man er ung.  Men ikke så nice for brands der endnu ikke har lært at kommunikere med unge. Dem der tror at envejskommunikation er vejen til forbrugernes lommer. Hvis bare vi fortæller, hvem vi synes, vi er, så skal de unge nok købe vores produkter Men nej den dur ikke længere. Verden har ændret sig. Der er i dag tusindvis af mediekanaler. Din reklame konkurrerer med virkeligheden. Alt det som (for)brugerne selv vælger at bruge deres tid på: Det sjoveste klip på Youtube, den mest passionerede blogger, de bedste venner på Facebook, de mest aktuelle kommentarer på Twitter. You get the point. Verden er større end reklamer.

Derfor: Don’t tell it, be it! Vi har jo alligevel sandheden lige ved hånden. Med et touch og et swipe har Google fortalt os hvem I er. Og det får vi så bekræftet 10 sekunder senere af vores venner på Facebook. Og hvem tror vi så mest på? Dit brand er, hvad dine brugere siger det er. Og i en verden der er så gennemsigtig, skal man passe på, hvad man gør. For verden er unge. Og unge har altid godt kunne lide at gøre oprør, hvis noget virker forkert på dem og det har vi altid kunnet. Se bare hvordan James Dean, den rebel, prydede forsiderne og hvordan The Protester stadig holder den rebelske fane højt 55 år senere på forsiden af Time Magazine som årets person. So brands, you better behave. Det er en grundpræmis at opføre sig ordentligt.

Man siger, at mennesket har 2 ører og en mund, og at de skal bruges forholdsmæssigt. Det samme gælder for brands. I er til for at gøre livet bedre for jeres (for)brugere. Det handler ikke om at råbe højst, men om at lytte højst. Eller som Greg Icenhower, marketingsdirekør for Procter & Gamble så smukt siger det: ”We’ve been voted the best marketer of the 20th century. But that’s because we were the biggest shouters. In the 21st century, we want to be the best listeners.”

Så hvad gør den kloge i denne unge gennemsigtige verden, hvor The Protester er frontløber for zeitgeisten? En del af svaret kan findes i det internet-meme, som opstod i kølvandet på Time’s kåring af The Protester som årets person: Der var en ung kvinde, som stak sit sugerør ned i den kollektive bevidsthed og konstaterede, at det ikke handler om at demonstrere, men om at deltage. Derfor ændrede hun teksten på forsiden af Time fra The Protester til The Participant. Smukt, og det blev delt og delt og delt – for de unge var enige! – Vi vil deltage. Ikke tales til. Internettet har gjort os til brugere. Vi vil være aktive. Hvad enten du vil det eller ej. Den gyldne marketingspil peger ikke længere i retning af massekommunikation. Vinden er skiftet og pilen peger nu på massekollaboration. Slå ørene ud, opfør dig ordentligt og involver dine brugere. Vi vil gerne være med. Og vi lægger ikke fingrene imellem.

Tør du involvere? Eller er du envejs-ung med de unge?”

Reklamebranchen tøver på grund af økonomien med at give unge talenter chancen. Men det er forfejlet, mener bureauet We Love People, som lige nu er på udkig efter talenter til dets andet kreative skolehold.

Se artiklen her.  

I fjor lykkedes det Coca-Cola-brandet Kildevæld at skaffe 130 millioner liter rent vand til Afrika via en CSR-kampagne. Nu kører den videre, og forventningerne til ”3 liter rent vand”-kampagnen, som bureauet We Love People står bag, er endnu større i år.

Kildevæld fortsætter sidste års kampagne, hvor man skaffede millioner af liter rent vand til tørstige afrikanere med ”3 liter rent vand”-initiativet“.

I år rulles CSR-kampagnen, der kort sagt går ud på, at man donerer tre liter rent vand, hver gang man køber en flaske af det Coca-Cola-kontrollerede kildevandsbrand Kildevæld, også ud i Finland og muligvis senere på året i Norge.

Kampagnen er et samarbejde mellem Kildevæld og Røde Kors, og målet er at donere 150 millioner liter rent vand i Afrika ved at grave nye brønde på det vandfattige kontinent, der sikrer lokalbefolkningen let adgang til den livsvigtige væske.

Den tredje samarbejdspartner er virksomheden Vestergaard Frandsen, som står bag det avancerede sugerør LifeStraw, der bruges til at rense og filtrere vand for 99,9 procent af sygdomsfremkaldende bakterier og vira.

We Love People står bag

Kampagnen for 2012 er udviklet af We Love People, og den er netop gået i luften.

- Vi ved, at vores målgruppe har taget meget positivt imod vores indsats om at skaffe rent vand til Afrika. Sidste år lykkes det os i Danmark at samle 130 millioner liter rent vand ind, så vi har valgt at sætte barren endnu højere i 2012, og vi regner med at få samlet 150 millioner liter rent vand ind, siger Marc Østerskov, der er Brand Manager for Kildevæld.

Han fortæller, at kampagnen vil rulle i hele 2012. Det største tryk vil være i begyndelsen af året, altså nu, hvor især Facebook-indsatsen vil være stor.

- Den digitale og sociale platform vil være aktiv i hele 2012, hvor vi bl.a. inviterer brugeren til et kvalificeret udskilningsløb om at komme med til Afrika og opleve den store forskel, som adgangen til rent vand gør for tusinder af mennesker, siger Marc Østerskov.

Der er med andre ord tale om en Facebook-konkurrence, hvor vinderen kan se frem til en rejse til Afrika, hvor han eller hun skal se nogle af de brønde kampagnen finansierer, uddele Lifestraws og dokumentere det hele på kampagnens Facebook-side.

”Bidragende forbrug” rykker

Hos We Love People er kontaktchef Andreas Lange godt tilfreds med samarbejdet hidtil.

- Det har på mange måder været en ideel kampagne for We Love People. Over de sidste par år har der været en meget klar tendens hos forbrugeren til, at man ønsker at købe ind med hjertet. Det kalder vi ”bidragende forbrug”. På We Love People har vi haft fokus på denne tendens igennem længere tid, og vi har bygget en del erfaringer og resurser op omkring denne type problemstillinger, siger han.

Han lægger desuden vægt på, at kampagnen rummer stærke relationsbyggende elementer kombineret med en omfattende digital/social platform.

- Begge dele er områder, vi har valgt at have øget fokus på som bureau. Vi har sammen med Kildevæld opsat nogle ambitiøse mål for kampagne i de tre lande, og dem opnår vi kun ved hårdt arbejde, slutter Andreas Lange.

Kampagnens Danske Facebook site kan opleves her.

Se artiklen her. 

Bureauet skal promovere kamp-oplevelserne i Superligaen – en indsats, der skal følges op af klubbernes markedsføring.

Den bedste danske fodboldrække skal tiltrække flere tilskuere, og det har Divisionsforeningen nu hyret et reklamebureau til at hjælpe med. Valget faldt på We Love People efter en bureaukonkurrence.

Den bedste fodboldrække herhjemme, Superligaen, har ikke ligefrem væltet sig i succes på tilskuerfronten de senere år, og det skal der nu gøres noget ved.

Derfor har Superligaen valgt at få hjælp udefra i form af et reklamebureau.

- Fodbold skal opleves live på stadion, hvor man kan dufte, mærke, føle, høre og se spillet og stjernerne. Dramaet om at vinde og tabe er uforudsigeligt. Det er noget man slås for. Der er helte, skurke, venner og fjender, fællesskab og rivalisering. Der er stærke følelser involveret, og passionen findes på banen, bænken, tribunen, i VIP’en, stuen, kantinen og skolen, siger Claus Thomsen, direktør for Superligaen.

Han mener, at Superligaen er Skandinaviens bedste fodboldturnering, og dette ønsker han at rekruttere flere tilskuere til at opleve på tværs af alle klubberne.

- Derfor har vi etableret et samarbejde med We Love People på baggrund af en bureaukonkurrence. We Love Peoples oplæg var både strategisk og konceptuelt af høj klasse, og derfor var der ingen tvivl om, hvem vi skulle vælge som bureau, siger Claus Thomsen.

På We Love People er man naturligvis stolte og glade for samarbejde med Superligaen.

Kontaktchef Andreas Lange fra We Love People udtaler: ”Det rigtig spændende og udfordrende opgave at skulle rekruttere flere tilskuere til Superliga kampene. Og på mange måder en drømmeopgave. Hvis man interesserer sig for fodbold, vil man kende til følelsen af at være til stede på stadion, altså live-oplevelsen og fællesskabet/nærværet. Det vil aldrig være det samme på sofaen foran TV”, siger han.

Han betegner fodboldkommunikation som et blodrødt farvand, så differentiering er helt centralt for kommunikationen for at bryde igennem med budskaberne.

- De fleste fodboldfans har et tilhørsforhold til en konkret klub, men vi skal skabe en kommunikation, som øger frekvensen på tværs af alle klubberne. Det er ikke en opgave, som man løser på baggrund af en kampagneindsats, men er et langt sejt træk, slutter Andreas Lange.

Kampagnens første indsats er under udvikling og vil se dagens lys op til Superligaens forårssæson.

Se artiklen her. 

Anand vil ikke give os nogle svar i sit indlæg. Han vil i stedet stille os nogle spørgsmål. Alle spørgsmål tager udgangspunkt i ”Dogme”, som er et religiøst regelsæt, man ikke skal pille ved, med mindre man vil i Helvede.

Alle brandkategorier har et dogme: De ved præcis, hvad kunderne vil have. Derfor ser f.eks. alle bil-reklamer fra  Heathrow lufthavn ind til London fuldkommen ens ud. Anand viser os billeder fra sin tur fra London til Lufthavnen. Ingen skal komme og fortælle bilindustrien, hvordan biler eller bilreklamer skal se ud. De skal nemlig være fuldkommen ens.

Vi er alle ret sikre på, at vi ved en hel masse. Vi ved f.eks. at sportsvogne er til unge frihedselskere. Men de fleste sportsvogne i USA bliver købt af folk, der er fyldt 59 år. Her har vi altså at gøre med et dogme, der bliver udfordret af et nyt. Og Anand stiller spørgsmålet, om Hvordan man kan forstå en ny værdi uden at kaste den gamle værdi overbord? Han konkluderer, at vi alle sammen er prosumers og at ingen af os er eksperter. Vi er tværtom frygtelig dogmatiske, hvilket får os til at lave fejlagtige konklusioner baseret på mangelfulde indsigter og forældede værdiforståelser, der får os til at skabe kommunikation, som vi selv kun forstår. Han bruger et eksempel fra Fona. Hvis man vil ned og købe et fjernsyn, står der ved siden af fjernsynet et papskilt, der oplister ingeniørvendinger, som kun ingeniører forstår. Hvorfor det? Fordi ingeniørerne – de konkurrerende brands imellem – konkurrerer ud fra deres egne dogmatiske forestilling om fjernsyn. Og den verden er fuld af tommer og megahertz. Det er helt naturlige konkurrenceparametre for en tv-ingeniør. Men ikke for den stakkels dame, der er trådt ind i butikken for at købe sig et fjernsyn. Der er ingen, der ta’r hensyn til hendes ikke-ingeniørvinkel på verden. Så Anand tilspørger det lyttende publikum: Hvilke værdier ville du opdage, hvis du levede dine forbrugeres liv? Og hvordan ville du omsætte disse værdier til noget, damen har brug for?

Kombinationen af GPS og lynhurtig internet, giver os content overalt. Der er kun ét problem med denne herlige legeplads: Reklamens største udfordring har altid været, at den forstyrrer. Det er et dogme. Den sætter en ære i at larme og at være Reklame. Anand spørger os: Hvordan kan vi skabe værdi og ikke bare forstyrre?

Anand giver os også et godt trick. Han viser os et billede af en familie, der sidder i en sofa. Mor strikker, far læser avis og datteren er på internettet. ”Hvad er der galt med dette billede?”, spørger han publikum. Vi kigger, analyserer og svarer, det bedste vi har lært.

Da vi er færdige med at kloge os, afslører Anand sit trick: ”Der er intet galt med dette billede! Men uanset hvilket billede, jeg viser jer sammen med spørgsmålet ”Hvad er der galt med dette billede?”, vil få jer til at analysere og finde forbedringer”. På den måde kan vi også kigge på vores egne og vores kunders dogmer og finde frem til forbedringer.

Anand lukker af med at fortælle, at alle vil være som Apple. Men man kan ikke blive som Apple. Man blive nødt til at være noget andet. For eksempel noget relevant for sine kunder. Han fortæller os, at det er vores ansvar, som formidlere. Vi skal leve uden agenda, præcis som vores forbrugere lever deres brands og produkter. Vi skal kigge på værdiernes evolution i stedet for at sidde fast i den værdi, vi tillægger et brand eller et produkt. Vi skal lave forskellige løsninger, fordi alle mennesker er forskellige. ”Hvad er innovation?” spørger Anand til slut. Det er meget svært at svare på, svarer han selv. Men alle taler om innovation i flæng.

Jeg har også et spørgsmål til dig, der ikke arbejder i reklamebranchen. Hvad er reklamebranchens dogme?

Claus Skytte

 Bemærkelsesværdigt er det også, at der på keynotelisten ikke er en eneste giraf. Så som Henrik Busch, direktør for Jubii profiterer: Det bliver enten knald eller fald. Igen en skarp betragtning i forhold til fremtidens reklame: Knald eller Fald for reklamebranchen.

 Personligt tror jeg mest på Fald. Fald fra den tinde, som ordet “Reklame” oprindeligt betyder: At råbe højt. Jeg tror, at råberiet vil forstumme efter nogle års hæshed. Fremtiden for reklamen er i min optik relevans kombineret med evnen til at berige mennesker med mening. Man er ikke længere, hvad man køber, men hvad man er. Mening og relevans. Venligt indpakket.

 Konferencieren indleder med Machiavelli ord fra Fyrsten, hvor han så, at store mænd kun blev skænket en anledning. Resten var hårdt arbejde.

 Den første anledning er en fremskrivning af verden. Nærmere betegnet til 2021 fremtiden også kaldet. Og som al fremtidssnak bliver også denne fremskrivning en præcis analyse af, hvor vi er lige præcis i dag. Tilført en masse vilde og stærkt underholdende overdrivelser.

 Seancen starter med video og høj musik (glemte at Shazamme det, men fangede ordet ”Edge” i et riff, der lød som noget wannabe Europe fra firserne. Jo det var i sandhed the final countdown for reklamebranchen og efter i firstplayer mode at have fløjet rundt i verden og til sidst rundt om månen druknede alt i et crescendo af digital røg og bulder og ud af døren ved siden af skærmen i Laterne Magica style træder Sebastian Rassman from Germany. ”Velkomn to dø Futør!” proklamerer han med høj og klar røst, og for alle os, der kun havde tysk tv tilbage i fortiden, varmer det hjertet og billeder af tyske programmer som ”Dalli Dalli” og ”Der Verfluchten Sieben” farer igennem hjernen i den cortex, hvor minderne bor.

 Fremtiden som tysk tv-show live er uforligneligt. Det er nærgående, det er uden blusel, det er tysk underholdning, når den er bedst med både udklædning, frivillige på scenen og sexistisk humor.

 Ikke mange i salen er trygge ved tysken, men det er jo også netop kendetegnende ved fremtiden. Og da Sebastian gravalvorligt beder os om at tage hinanden i hænderne og lukke øjnene og tænke os ti år frem i tiden, mens musikken tordner derudaf i Tangerine Dream syrestil, er der nok mange, der åbner et halvt øje og kigger sig rundt med et forlegent smil for at sikre sig, at man ikke er den eneste, der ikke krummer tæer. Jeg krummer dog ingen tæer, men smiler med lukkede øjnene i glad forventning om, hvad der nu sker i det tyske fremtidsshow.

 Vi ser en ny scientific film, der viser os, at vi om ti år har indbygget skærme i øjnene via en kontaktlinse. Med den kan vi se alle menneskers tanker og Facebookopdateringer, når vi møder dem på gaden. Men bare rolig. Sebastian fortæller os, at vi selv kan vælge, hvad folk skal se om os, så chefen ikke ser, at vi har været fulde og gjort uartige ting i nat, for så loader vi bare dagens præsentation op og alle kan se, at vi er seriøse businessfolk.

 ”In te futør, Shy Tech er high tech uden kompleksitet og med indbygget brugervenlighed”, fortæller Sebastian, inden døren går op og hans ven klædt ud med rødt halstørklæde og gammel jakke, så vi alle sammen forstår, at han er professor, træder på scenen. Han vil lære os om tre ting fra fremtiden: ”Shy Tech, Game Task og Outernet”.

 Røde halstørklæde har tapet et webcam til sin Ipad, så han kan demonstrere Augmented Reality og han beder om en frivillig. Ingen melder sig. Røde Halstørklæde fortæller publikum, at de har hørt, at danskerne godt kan være lidt reserverede, men det er en total underdrevet beskrivelse af publikum. ”Ængstelige” kommer nok tættere på beskrivelsen af salen. Det lykkes dog ved fælles hjælp for tyskerne at få en frivillig på scenen, der skal afprøve fremtidens computer: Den laver et hologram på hvilken som helst overflade og forsøgskaninen bliver bedt om at klikke sig rundt i forskellige ikoner på bedste Ipad vis. Han bliver bedt om at bestille en drink i en bar, for det er da meget mere bekvemt, at man menukortet svævende på bordet foran sig, end at man skal sidde og grisse med coated papir. Vi klapper alle lettede over, at forsøgskaninen trods alt ikke skulle mere igennem, da han sætter sig på sin plads.

 Sebastian fortæller om, hvordan Coca-Cola har lavet face recognition i en udendørs forlystelsespark, så man blot behøver at trykke på en analog Like knap ved siden af rutsjebanen, så sørger computeren selv for at finde dig på Facebook og poste dit like… Men hov nu går døren op og en tredje tysker træder ind ad døren med en gul drink med sugerør og paraply præcis som den, forsøgskaninen bestilte på fremtidens computer. Forsøgskaninen får serveret sin drink og alle er lykkelige.

Så går turen tilbage til fremtiden til ”Gamification of the World”. Røde Halstørklæde fortæller med kridt på tavlen og professorskuespil, at Game Task er gamification uden kedsomhed men + en gave. Til eksempel viser de forskellige videoer; f.eks. The Nokia Gift Machine, hvor kombinationen af GPS og face recognition giver dig mulighed for at få en gave fra Nokia i en fremtidsmaskine.

 Den sidste trend er Outernet, som erstatter internettet. I fremtiden vil pc’en nemlig være skrottet og mobiltelefonen er nu din nøgle til verden. Røde Halstørklæde summer fremtidsscenariet op med fire ord: People, Things, Places, Time. Igen er det kombinationen af augmented reality, gps og locationbased intelligens, der gør det muligt aldrig mere at kede sig. Et andet eksempel er augmented reality i en pisserende på et lokum, hvor du styrer en racerbil på en skærm med din pisstråle. ”Puts a whole new dimension to the Joy-stick”, siger Sebastian og vi griner hjerteligt.

 Til slut skal Røde Halstørklæde og Sebastian Rassman bruge nok en frivillig og denne gang er det ikke så svært. Vi har fået skuldrene ned og ved nu, at disse to tyske svende er gode mennesker fra fremtiden, som kun vil os godt. En fyr får en hjernehjelm på af den slags, vi brugte til at lave ild med tankens kraft for DTU sidste år. Han skal nu koncentrere sig og koncentrere sig. Og så pludselig og så med et, går alle computerne ned. ”Ach nein”, siger Sebastian. ”Du har tænkt frække tanker, så går maskinerne ned!”. Alle griner og er underholdt. Fremtiden tegner ikke alene lys. Der er også skidesjovt i fremtiden.

Claus Skytte