Einstein mente ikke selv, at han var genial. Han brugte bare længere tid sammen med spørgsmålene. Vi forsøger at gøre det samme. Oprigtigt at forstå problemet, før vi søger svarene.
Vi søger konstant at udvide vores forståelse og evne til at beskrive verden og de mennesker, der bor i den. Vi kan ikke forudsige fremtiden bag et skrivebord, så vi går på opdagelse blandt mennesker for at finde ud af, hvad de tænker, siger, føler og gør. Hvad drømmer de om? Hvad driver dem? Hvad forhindrer dem i at gøre det, de ønsker?
Et mulighedsrum er en ny forretningsmulighed. Et sted med plads til forbedring. Et mulighedsrum indeholder systematiserede indsigter, behov og viden med potentiale for ny forretning og positiv forandring.
Vi skaber fortællinger og ideer, som bliver en del af løsningen på ægte problemer. Vi hjælper vores kunder til at imødekomme deres kunders eksisterende behov for tryghed, nærhed, nyhed, sundhed og tilgængelighed.
Når vi arbejder med adfærd, arbejder vi med menneskers motivation, men også med deres evner. Vi gør det med andre ord lettere for dem at gøre noget andet, end det de gør i dag. Lavere barrierer løfter kompetencer og skaber mere robuste handlinger.
Mennesker drives af lyst – ikke af pligt. Derfor tror vi på, at dybe indsigter skal forløses i lette løsninger og fortællinger. Vi starter samtaler med vores kunders kunder baseret på en feel good-strategi med to bud:
1: Få mennesker til at føle sig godt tilpas med det, de gør.
2: Beløn dem for det.
Kreativitet handler om at gøre gode ideer til virkelighed. Om at oversætte og skalere indsigter til noget, der kan gøre en forskel for flere. For os er kreativitet evnen til at se muligheder og handle på dem.
Det kræver, at vi ser på en problemstilling med nye briller, finder gemte mønstre, skaber forbindelser mellem det, der ellers ikke hænger sammen, og skaber nye løsninger. Store ideer kræver ofte både mod og stædighed.
Vi tror på stærke planer, og vi fokuserer sammen med vores kunder på at opstille relevante KPI’er, der kan måle både kortsigtede og langsigtede (strategiske) effekter af vores indsatser.
KPI er mange ting. Nogle ønsker at sælge mere, andre at styrke synligheden. Nogle vil have flere medlemmer, engagere flere borgere eller ændre holdninger eller adfærd.
Vi dokumenterer effekten af kommercielle og ikke-kommercielle kunders kommunikationsinvesteringer og udvikler dashboards og benchmarks for at måle kampagne- og adfærdsindikatorer, som fx opmærksomhed, interesse, holdning og adfærd.
Når målet er at ændre holdning eller adfærd, har vi brug for at gøre det utællelige tælleligt. Vi måler derfor ikke kun graden af indsatsernes succes på kundernes afkast (Return on Investment), men lige så ofte på deres evne til at engagere brugere og borgere (Return on Involvement).
Det tager tid at løse ægte problemer og opbygge troværdighed som stemme for en sag eller et område. Vi tror på lange relationer med vores kunder for at forløse de langsigtede effekter af et stærkt purpose og et langtidsholdbart budskab.
Rigtige mennesker inspirerer til ægte innovation. Mennesker er kreative væsener, der bruger produkter og løsninger på måder, udbydere aldrig selv havde drømt om. Eller selv opfinder de løsninger, ingen endnu har fundet på. Derfor er nysgerrighed vores vigtigste kompetence.
Vi observerer rigtige mennesker i den virkelige verden hver dag for at opdage huller i markedet. Vi lytter opmærksomt til det, de taler om. Og kigger grundigt på det, de gør. Fordi vi tror på, at de bedste løsninger er baseret på dybe og ægte indsigter.
Hør om denne uges people problem.
Vi tror på mennesker
Fremtiden skabes af handlekraftige virksomheder, der lancerer produkter og iværksætter handlinger, der løser ægte problemer, og som rapporterer på deres fremskridt ud fra et dobbelt hensyn til virksomheden og samfundet.
Vi er sat i verden for at aktivere de fire P’er (purpose, people, planet & profit), og vi vil gøre din virksomhed til en førende leverandør af løsninger, der fremmer den grønne omstilling og menneskers livskvalitet ved at facilitere svarene på disse spørgsmål:
Hvorfor er I sat i verden?
Hvilket socialt problem vil I bidrage til at løse?
Hvilken rolle skal din virksomhed spille i samfundet?
Hvordan kan I tjene penge på det?
Vi tror på solvertising – kreativitet, der bliver en del af løsningen. Derfor bygger vores løsninger på indsigter i menneskers drømme og barrierer. Vi har vores egen sociolog og en afdeling af deep divers, der forsøger at forstå det people problem, der ligger bag vores kunders aktuelle udfordring. Og vi samarbejder med thinkers og doers, der kan hjælpe med at forvandle problemet til en løsning, der gør en ægte forskel.