IKEA Danmark har skabt plads til livet siden 1969. Så i anledningen af IKEA Danmarks 50-års fødselsdag var ønsket at lave en kampagne, der sprang på IKEAs formål om en bedre hverdag derhjemme for de mange, men som også var en hyldest til danskerne.
Men der er rigeligt med detail-fødselsdage, flag og gode slagtilbud. Ambitionen var derfor at skabe noget unikt, noget engagerende og noget vedvarende, frem for endnu en klassisk fødselsdagskampagne.
Resultatet blev IKEA Home View. En online platform og et inspirationsunivers, der består af danske hjem, som hver på sin måde fortæller, hvordan vi lever og indretter os sig til et godt liv derhjemme. Platformen er et opgør med det perfekte, polerede og iscenesatte boligunivers og hylder i stedet hverdagslivet, som det i virkeligheden er: indbydende, pænt, rodet, hyggeligt, spøjst, men frem for alt personligt. Hjem, som fortæller historier om de mennesker, der bor der. Hjem, som andre kan gå på opdagelse i og blive inspireret af.
Og hvad der startede som en fødselsdagsfejring, er nu blevet en platform, for IKEAs ”Plads til livet”. Ambitionen er at stimulere en interesse for, hvordan indretning kan være med til at skabe rammerne om et bedre liv derhjemme. Planen er at udbygge platformen ved løbende at koble nye hjem til, ligesom medarbejderne kan bruge den i rådgivningen af kunderne.
”Vi ser platformen som en mulighed for at udleve vores vision om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker og håber, at IKEA Home View med tiden kan blive et demokratisk projekt, som alle med interesse for boligindretning har lyst til at gå på opdagelse i eller bidrage til.” Anne Krogh, Country Marketing Communication, IKEA Danmark.